Dyrlægen i Ikast tager sig ekstra god tid til dit kæledyr
Ikast Dyreklinik er en lille, hyggelig og populær klinik, der har ligget på Østergade 68 i Ikast siden 1989. Vi har mange trofaste klienter og arbejder sammen med Dyrehospitalet Heden i Herning.
Vi søger lige nu en ny dyrlæge til teamet i Ikast Dyreklinik. Er du vores nye kollega? Se mere her!
Når du booker en tid på vores dyreklinik, møder du dyrlæge Morten og veterinærsygeplejerske Jeanette i klinikken. Du kan også komme til at møde personale fra vores afdeling i Herning.
Konsultation på 30 minutter
Vi sætter normalt 30 minutter af til dig og dit kæledyr. Det er vigtigt for os, at der er god tid til, at din hund eller kat kan nå at blive trygge og afslappede og få en god oplevelse. Det gør også, at vi kan undersøge dit dyr bedre - og få en bedre dialog med dig.
Konsultationsrum er adskilt
Vi har valgt at have to konsultationsrum.
Undersøgelser viser, at katte bliver stressede af at træde ind et rum, hvor der tidligere har været en hund. Derfor har vi valgt at optimere forholdene, så vores patienter ikke bliver unødigt stressede af fremmede lugte fra andre dyregrupper.
Efteruddannelse er en selvfølge
Det er vigtigt for os, at vi er fagligt opdaterede. Morten er fagdyrlæge i sygdomme hos hund og kat og har en videregående uddannelse i at undersøge og behandle hunde og katte for kræft.