Vi hjælper stadig syge og tilskadekomne kæledyr

23.03.20

Skærpede forholdsregler på dyrehospitalet under udbruddet af den nye coronavirus kaldet COVID-19

Hos Dyrehospitalet Heden værner vi altid om vores patienters, klienters og ansattes helbred og sikkerhed. Derfor har vi iværksat skærpede forholdsregler i forhold til hygiejne og kontakt som følge af udbruddet af den nye type coronavirus kaldet COVID-19.

Det betyder:

  • Vi har som altid døgnåbent for akut behandling.
  • Vi tilbyder fortsat hjælp til syge patienter.
  • Vi gennemfører alle planlagte operationer.
  • Vi gennemfører vaccinationer af hvalpe og killinger.
  • Vi udsætter alle behandlinger og undersøgelser, der ikke er akutte.
  • Vi sætter ekstra tid af til hver patient for at begrænse antallet af personer på hospitalet ad gangen. Af samme årsag henstiller vi til, at der kun kommer en person pr. dyr.

Hvad er akut sygdom og behandling?

Vi hjælper alle dyr, der har en sygdom eller skade, der kræver behandling, og som ikke bør udsættes. Det kan være operationer for tumorer og andre sygdomme, men også smertefulde tandlidelser, flækkede kløer, sår og bylder efter tilskadekomst og lignende. Der kan også være medicinske tilstande, der kræver en udredning og eventuel behandling.

Hvad med vaccination?

Vi gennemfører alle basisvaccinationer – det vil sige 1. og 2. vaccination – af hvalpe og killinger. Øvrige vaccinationer – herunder årlige revaccinationer af voksne hunde og katte – udsætter vi øjeblikket. Men ring endelig, hvis du er i tvivl.

Vil du tale med dyrlægen?


Kontakt os endelig, hvis du er bekymret for dit kæledyr. Vores telefoner er som altid åbne. Her kan vi også hurtigt vurdere, om dit kæledyr har brug for hjælp med det samme. Ring på telefon 70405040 eller skriv til os her...

Vi har stadig åbent for salg og rådgivning i butikken

Vores butik har stadig åbent for køb af foder, plejemidler og håndkøbsmedicin.

Vi følger de gældende anbefalinger for at mindske spredning og begrænser derfor antallet af personer i butikken af gangen og beder dig om at holde god afstand til de øvrige kunder i butikken.

Alle bliver også påbudt at bruge håndsprit under deres besøg, lige som vi rengør alle udsatte flader flere gange dagligt. Vi henstiller dog til, at du bliver hjemme, hvis du har symptomer på sygdom.

Vi opfordrer til betaling via kort eller Mobilepay.

Vi følger udviklingen nøje og følger anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen og Den Danske Dyrlægeforening. Læs også: Coronavirus og kæledyr

Gratis levering til hoveddøren med foder fra Virbac og Specific

I øjeblikket tilbyder vi også gratis fragt til hjem til dig, når du bestiller for minimum 625 kr. 

Ring på 70405040 inden kl. 12, så sørger vi for, at du har dine varer dagen efter. 

Kommentarer

Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer...

Skriv en kommentar

bubble