Telefon +45 97 15 57 22
Vagt telefon+45 97 15 57 22
Mail ikastdyreklinik@midtvest.com

Katte: Ikast Dyreklinik

Kat med grønne øjne - Ikast Dyreklinik

Vi elsker katte på Ikast Dyreklinik. Kom og hils på os - så møder du også vores klinikkat! 

Til undersøgelse og behandling af katte, har vi derfor et konsultationsrum udelukkende forbeholdt katte. Katte kan godt blive nervøse, hvis der lugter af hund, men denne stress faktor slipper de for hos os. Udover at der kun er adgang for katte i dette konsultationsrum, har vi også sat en Feliway diffusor i stikkontakten, hvilket nedsætter stressniveauet. 

Vi udfører alle almindelige undersøgelser og behandlinger af katte og har på klinikken både blodprøveapparater, røntgen udstyr, ultralyds scanner m.m. - og desuden den nødvendige efteruddannelse til at undersøge og behandle katte.

Dyrlæge Morten Bentsen er således Fagdyrlæge i mindre husdyrs sygdomme og har en efteruddannelse i behandling af kræftsygdomme. 

Når du kommer hen til skranken her på klinikken, er du nød til først at klø vores klinik-kat Bent-Jørgen lidt bag øret før du kan komme videre - han har et meget stort kontakt behov;) 

Så jo, kald os bare nørder.

Logo Dyrenes Beskyttelse - Ikast Dyreklinik Førstehjælp til kæledyr

Dyrenes Beskyttelse på www.dyrenesbeskyttelse.dk/, har skrevet en folder med gode råd til, hvordan du bedst håndterer sygdom og ulykker hos kæledyr.

Tandsygdomme hos katte

Tandsten hos katte er meget almindeligt og giver anledning til tandkødsbetændelse og løse tænder samt tandresorption. Har katten tandsten, er det derfor nødvendigt at rense disse af. Det foregår med en ultralydsrenser under let bedøvelse. Nogle katte danner mere tandsten end andre og har derfor behov for tandrensninger hvert halve eller hele år. Vidste du, at op mod 80% af voksne katte lider af tandproblemer? - Læs mere om tandsygdomme hos katte på netdyredoktor.dk.

Vi tilbyder

...både forebyggende undersøgelser, diagnostisering og behandling af din kat.
  • kirurgisk behandling
  • medicinsk behandling
  • røntgenundersøgelse
  • scanning

Desuden har vi specialviden om:
  • øjensygdomme
  • cancerbehandling
  • mundhulelidelser
  • tandbehandling
  • fordring og ernæring