Telefon +45 97 15 57 22
Vagt telefon+45 97 15 57 22
Mail ikastdyreklinik@midtvest.com

Dyrlægen i Ikast tager sig ekstra god tid til dit kæledyr

Ikast Dyreklinik er en lille, hyggelig og populær klinik, der har ligget på Østergade 68 i Ikast siden 1989. Vi har mange trofaste klienter og arbejder sammen med Dyrehospitalet MidtVest i Herning. 

Når du booker en tid på vores dyreklinik, møder du dyrlæge Morten og veterinærsygeplejerske Lisa i klinikken. Du kan også komme til at møde personale fra vores afdeling i Herning.

Klinikkat og klinikhunde beroliger dit kæledyr
Ud over det faste team af veterinærer er der en fair chance for, at du også kommer til at møde klinikkatten Bent-Jørgen og hundene Luca og Aya. De er med os på arbejde hver dag. 

Luca og Aya kan ofte få nervøse hunde til at slappe bedre af. Hundene signalerer, at de er afslappede, hvilket ofte har en afsmittende virkning på andre hunde. Bent-Jørgen er faktisk så rolig, at du ofte vil finde ham sovende et sted. 

Læs mere: Vores kunder giver os 4,4 ud af 5 stjerner

Konsultation på 40 minutter
Vi sætter normalt 40 minutter af til dig og dit kæledyr. Det er vigtigt for os, at der er god tid til, at din hund eller kat kan nå at blive trygge og afslappede og få en god oplevelse. Det gør også, at vi kan undersøge dit dyr bedre - og få en bedre dialog med dig. 

Konsultationsrum er adskilt 
Vi har valgt at have to konsultationsrum. 

Undersøgelser viser, at katte bliver stressede af at træde ind et rum, hvor der tidligere har været en hund. Derfor har vi valgt at optimere forholdene, så vores patienter ikke bliver unødigt stressede af fremmede lugte fra andre dyregrupper. 

Efteruddannelse er en selvfølge
Det er vigtigt for os, at vi er fagligt opdaterede. Morten er fagdyrlæge i sygdomme hos hund og kat og har en videregående uddannelse i at undersøge og behandle hunde og katte for kræft.

Læs mere: Vi er nørder - fordi vi ikke kan lade være!

 

Penge på træ - Ikast Dyreklinik Populær finansiering

Flere og flere af vores kunder siger ja-tak til vores Trygheds-Konto. Med den kan du nemlig udskyde betalingen – og din bekymring om økonomi, og i stedet fokusere på at hjælpe dit kæledyr her og nu. Vi tager ikke ekstra gebyrer. Beløbet du betaler, bliver det samme som, hvis du betaler kontant.

5 Stjernemarkering - Ikast Dyreklinik Vores kunder giver os 5 stjerner

”Jeg har benyttet Lars, Anne og til tider også Morten i mange år. Jeg, som opdrætter af katte, er vældig tilfreds med den behandling mine katte og jeg får. Jeg er især glad for den faglig kompetence alle tre har og den gensidige tillid de udviser. Samt jeg ved, at veterinærsygeplejerskerne passer godt på mine katte, når de er indlagt. Man bliver altid mødt af super service og godt humør fra alle.” Simone Søderberg Lyngkatten.

Kat med briller - Ikast Dyreklinik Er du også en nørd?

Nørd er slang for en person med en stor interesse for et enkelt eller flere emner.